Prisen for en Mini-el var dengang 27.450kr. Men så blev man også mindet om, at Mini-el’en ikke var en bil, men et køretøj til nærtransport af sin helt egen type.
Ellerten er indregistreret som en 3-hjulet motorcykel, og må derfor både køres med både bil- og motorcykelkørekort.
Filosofien bag Ellerten var, at gennemsnitsdanskeren har 11 km til arbejde - mere en 80% har under 15km. At 92% af alle, der anvender bil til arbejde, kører alene, og at 50% af den kollektive trafiks brugere kommer fra en husstand med bil.
I slutningen af '87 begyndte de første børnesygdomme at vise sig, da en næsten ny Ellert brød i brand. Kort efter kaldtes alle Ellerter (ca. 150) tilbage til fabrikken for at få repareret et hængende relæ.
Forhandlernettet blev langsomt udvidet fra Randers til hele Jylland, senere Fyn, og i sensommeren 1988 kunne den så også købes på Sjæland. Før dette tidspunkt var der dog allerede 'smuglet' Ellerter over til øen. Smuglet fordi, som fabrikken sagde: "hvis en forhandler sælger til en kunde i et fremmed område, så afbryder vi samarbejdet og opsiger kontrakten!".
Denne stramme salgstyring skyldtes Mini-el’ens korte række vidde på 40-70km og at det stadig jævnligt var påkrævet at udføre ændringer på køretøjets konstruktion.
I februar ’88 var en ellert ejer i Esbjerg så udsat for at køretøjet efter avisernes artikler "sprang i luften". Det, der egenligt skete, var at Ellertens hovedsikring havde smeltet en af batteriernes afgasningsslanger, hvorved den resterende knaldgas i slangerne antændtes med en mindre brag til følge. Braget lavede ingen skade på selve ellerten, ud over at de påklipsede hjulkapsler faldt af, og at batterierne herefter skulle kasseres. Igen blev alle ellerter (nu 500 stk.) kaldt til service og fik ændret konstruktionen omkring afgasningsslangerne.
Den 18 oktober 1988 begærede SID, på vegne af ansatte på fabrikken, El-Trans A/S konkurs. Likviditeten var blevet anspændt og salgsarbejdet havde været langt mere krævende end forudset.
En stadig strøm af reklamationer fra Ellert-ejere havde fordyret produktionen af køretøjet, og en anden hovedårsag til vanskelighederne var et svigtende salg i hovedstadsområdet.
Kort efter blev El-trans 1 I/S dannet, og købte rettighederne til at fremstille Ellerten. Dette selskab, ledet af Aage Uth arbejdede så med hurtigst muligt at få Ellerten bragt i produktion igen. En overgang så det ud til at fabrikken skulle gå til udenlandske købere, men bl.a. M.A.N, B&W Diesel og Sparekassen Kronjylland sikrede at El-Trans 89 blev dannet 27. maj 1989. Steen V. Jensen valgte overraskende at trække sig helt ud af Ellertprojektet.
Et af de punkter, det nye selskab satsede på, var at få elektronikken og ledningsføringen forbedret, og derved undgå den første udgaves uheld.
Den nye udgave af Ellerten blev kaldt "Mini-el City", og havde en anden motorstyring end den gamle udgave. Man valgte samtidig at montere en større motor, som tilsammen gjorde at City-udgaven kunne køre omkring 50km/t og havde bedre acceleration. Da de to udgaver havde stort set identiske karosserier, kunne man i gadebillede ikke umiddelbart kende forskel på de to typer. Salg til udlandet (især Tyskland og Schweiz, men også England) tog også sin begyndelse i denne periode.
Firmaet fik en hård start, da det stadig stod for udbedringer af den første udgave og hvor køberne stadigt ikke var trygge ved køretøjet.
Et nyt firma blev dannet i 91 kaldet CityCom A/S, som bl.a lavede en serie kabriolet Ellerter som kameravogne ved OL i Barcelona 1992. I efteråret 1995 blev produktionen så flyttet til Tyskland hvor Ellerten stadig produceres af CityCom A/G.
Den ligner stadig sig selv, men er moderniseret til tidens trend.
Prisen er nu 13.999DM (56.000kr).

Disse sider er beregnet for nuværende og fremtidige Ellert-ejere - eller bare dem der er interesserede i Ellerten.
I dag er der 328 (1. januar 2002) indregistrerede Ellerter tilbage i Danmark, hvilket nok må siges at være imponerende da den ikke har været i produktion i over 10 år her i landet. Det overvejende flertal er fra starten af produktionen i 1987 og 1988.
Ellerten produceres stadig i Tyskland, men så vidt vides er ingen importeret til Danmark. Til gengæld er en del af de dansk producerede eksporteret til Tyskland på grund af det højere prisniveau.