Jyllands-expressen og strømnarkomani

Torsdag morgen i Randers mødes vi for at køre til Århus for at mødes med nogle stykker fra Bjerringbro, Herning, Ålborg og Århus. Vi blev samlet 8 stykker i alt, og gruppen fik hurtigt navnet ”Jylland-expressen”. Vejret viste sig fra sin fineste side, så det var dejligt. På tankstationen fik vi provianteret med både føde og STRØM.
Ved 12 tiden var alle samlet, og snakken gik lystig om ellerter, batterier motorer osv. osv. osv. Så alle var klar til at køre på færgen til Sjælland kl. 13. (også i solskin)
Efter at have fået en god buffet på færgen og en hurtig overfart, med STRØM på færgen, var vi klar til at køre mod den lille Rørvig-Hundested færge. Den nåede vi alle 8 ellerter uden problemer. Det passede faktisk så godt at vi ingen ventetid fik inden vi kørte på færgen. Hvor vi også fik STRØM igen. På den anden side ventede Vicky i sin nye gule Fact4 ellert, og vi blev eskorteret til Liseleje for at få STRØM igen. Der blev vi modtaget med hjemmebagt kage og saftevand. Vi kunne ikke få kaffe, der var ikke strøm til at koge kaffen, den skulle ellerterne jo have.
Efter et par timer i Liseleje lettede vi igen derfra, for at sætte næsen mod målet på Hillerød camping.
En lang dag, der forløb planmæssigt.

På træfpladsen gik snakken ligeledes om ellerter, batterier, Fredericias afbrændte elektronik osv. osv. Jeg må indrømme at det er dejligt at være blandt ligesindede, mest fordi at alle i dette forum var interesserede i ellerten og verden omkring den.

Formiddagen gik med at snakke ellert, og teste nogle af aktiviteterne til orienteringsløbet lørdag. Under disse test præsterede jeg at lave en lille diskret skramme i min overdel, dette gav imidlertid arbejde og salg at en rude mm. til ellert-ejere fra hele landet.

Eftermiddagen gik endnu engang med ellertsnak, og Palle vores importør af ellerten, var kort forbi for at demonstrere den nyeste model ”Fact4”. Flot ellert, synes jeg.
Og om aftenen viste vores arrangør Visti , en af Hillerød´s gode spisesteder.
Da maden var blevet indtaget, viste vores arrangør et springvand med fisk i…….. Eller var det fugle???

Lørdag morgen vågnede jeg ved at min telefon ringede, det var ellertens opfinder Steen V. Jensen, der desværre måtte melde afbud til vores træf.
Der blev serveret rundstykker for os alle, så vi alle var ”Ladet op ” til fælles køretur ned på torvet i Hillerød. Efter et par timers fremvisningen af ellerten på torvet blev vi alle sendt på orienteringsløb i Hillerød og omegn.
På dette orienteringsløb var der manøvre kørsel, staveprøve og meget andet, et rigtigt godt løb synes jeg.
Da vi nåede Hillerød campingplads igen, præsenterede vores arrangør os for det første regnvejr i nyere tids ellerttræf historie. Det var også det eneste regnvejr der kom, og det varede et par timer. Imens sad vi og spiste aftensmad og snakkede ellert.
Aftenen gik med snak om ellerter.
På denne aften blev årets ”ellert entusiast” kåret. sejren gik til MICHAEL RAVN fra Fredericia…… Mange gange tillykke til ham.
Han modtog pokalen for at have bidraget, og udviklet ellert verdenen inden for elektronik siden, et stort arbejde der har gjort ham til den.

Søndag morgen rejste ”Jyllands Expressen” tilbage til fastlandet, turen hjem gik uden de helt store problemer, enten sad vi ellerterne og kørte, eller søgte vi rundt når vi havde pauser, efter stikkontakter….. Jeg vil kalde det ”STRØM NAKOMANI”, mest fordi strøm var det eneste vi tænkte på når vi holdt stille.
Vi nåede Århus ved aften tid hvor vi spiste aftensmad sammen, hvorefter vi kørte hvert til sit.

Alt i alt et rigtig godt træf, med en masse indhold. Og en masse viden overlevering imellem ellert-ejere fra hele landet.
Arrangementet var vel arrangeret, og i en afslappet tone.

Tak for at godt træf !

Carsten Walterdorff Jensen
Randers.