(Svarende til jorden rundt på 166 dage og 16 timer)
Når man begiver sig ud på længere rejser - jorden rundt, Antarktis retur, Saturns måner - er der
to ting, der er vigtige for en heldig gennemførelse af projektet: Planlægning og Timing.
Mangelfuld planlægning har kuldkastet selv de mest lovende projekter, heriblandt Den transatlantiske Jernbane, opdræt
af spegesild mm. Planlægning er tydeligvis ikke noget, man bør kimse ad, men tage alvorligt.
Jeg gik derfor igang med at planlægge turen i detaljer og skrev nogle få, men dog fyldestgørende
punkter op på et til lejligheden indkøbt stykke papir:
1. Afgang Hillerød.
2. Ankomst Båring
Således velforberedt gik jeg til næste punkt: Timing. Timing er om muligt endnu vigtigere end Planlægning. Fjernsynsmodtagerens fremkomst i 1783 medførte
kun spot og spe til opfinderen, fordi fjernsynssenderen først blev opfundet 150 år senere. Denne manglende
Timing medførte opfinderens fallit.
Nogle vil formentlig hævde, at det var mangel på Planlægning, men rent faktisk havde han Planlagt
at bygge fjernsynssendere, når han engang fik opfundet dem, så al anerkendt forskning vurderer sagen som
et resultat af manglende Timing.
Jeg skal ikke kede med lange kalkulationer, men dog ikke undlade at nævne, at den af Einstein i 1905 postulerede
tidforkortelse ikke havde nogen indflydelse, så svaret kunne rimelig hurtigt simplificeres til et tidsrum begrænset
af datoerne 5. og 8. maj.
Da formalia nu var tilfredsstillende overstået placerede jeg mig i #27 og undersøgte logistikken. Cola-køleren
fungerede, kaffen var i koppen, så der var ikke mere at betænke sig på!
Den første times tid forløb begivenhedsløst, men omkring kl. 750 opdagede jeg det og drejede
nøglen.
Det hjalp.
#27 begyndte at køre og min eneste funktion var herefter at dreje rattet ved passende lejligheder (Timing) samt at holde
speederen nedtrykket til et passende niveau.
Efter omkring 1 time 20 minutter var antallet af tilgængelige elektroner ved at være begrænset og da
jeg ved samme lejlighed nåede en parkeringsplads (Timing), drejede jeg ind på denne, parkerede og fremdrog
den til samme formål indkøbte generator (Planlægning).
Generatoren blev forbundet og startet.
Laderen grublede over den nye situation i 30-40 sekunder og besluttede sig for at sende et par elektroner gennem
batterierne.
Stemningsbillede fra Korsør
Efter at have brugt halvanden til to timer med at bringe lader og generator på talefod, måtte jeg erkende, at
jeg ikke evnede at simultantolke hurtigt nok, og jeg fortsatte derfor ufortøvet (Timing) mod Tølløse
i håb om at møde en venligtsindet indfødt.
Selv om Tølløse er forbundet til civilisationen via flere (asfalterede) handelsveje, er lokalsamfundet
underligt nok temmelig tilbagestående. Mit øje spejdede naturligt nok efter en Hydro-Texaco, da mit medbragte
kaffekrus der ville give mig gratis optankning, men det bedste bud blev kun en Q8.
Dog. Stedet havde standardiserede stikkontakter (benafstand 19.05mm) og en handel blev hurtigt indgået.
Under opladningen fløj tankerne gennem mit hoved: Ville Syriens tilbagetrækning fra Libanon betyde fred i
Mellemøsten? Ville Blair's genvalg betyde en øget tilnærmning til EU? Hvorfor ville min generator
og lader ikke snakke sammen?
De to første overvejelser blev overstået, før batterierne havde fået 600mAh, og jeg kunne
koncentrere mig om det tredje.
Efter endnu 1553mAh nåede jeg den konklusion, at generatorspændingen måtte kunne justeres. Dette
kan måske i lægmands øjne synes en ulogisk antagelse, da der ikke stod et ord om dette i
den medfølgende manual på trods af at denne ud over dansk var affattet på engelsk, fransk,
russisk og finsk.
At stille spændingen kræver indgreb i tilførslen af fossilt brændstof og er ikke en sag, man
bør overlade til ukyndige. At finde det rette sted for et indgreb af denne størrelse er ligeledes en
operation, der skal udføres med omtanke.
Da jeg forudså at jeg ville have rigelig tid, udsøgte jeg mig et sted på den ellers øde
parkereringsplads, hvor den adskilte generator ville kunne ligge så man kunne danne sig et overblik. Jeg havde
planlagt benzintank "øverst", dernæst tændrør, cylinder, stempel, krumtap etc. i denne
rækkefølge (Planlægning) og jeg skred til værket.
Først blev et dæksel ved 220V stikket fjernet. To skruer med krydskærv blev skruet ud med medbragt
lommekniv (Planlægning).
Dernæst kom demontering af benzintank, hvilket krævede min medbragte 10mm fastnøgle (Planlægning).
Endnu et par skruer lod sig fjerne og jeg stod derefter med en 22μF kondensator i hånden.
Dette var ikke en del af den oprindelige Planlægning, så jeg skyndte mig at sætte den på
plads igen.
Hvor en mindre kyndig person på dette tidspunkt (Timing) ville have fortsat med en adskillelse mellem motor og generator,
blev jeg opmærsom på en stilleskrue og efter at have mærket mig dens position og sikret
mig, at den var tilgængelig med samlet generator, skruede jeg de enkelte de sammen uden at bekymre mig om stempelringe
og skyllekanaler.
Jeg brugte derfor de næste to minutter på at udforske Tølløse og et par timer på at
nikke genkendende til de steder, jeg nu allerede havde været.
Jeg havde nu været undervejs i 7 timer og mente, at det var på tide at fortsætte (Timing), selv om ladespændingen
kun var nået til 42V.
Ad den sydlige handelsvej nåede jeg via Slagelse til Korsør, hvor min nys erhvervede viden om generatorer
skulle stå sin prøve.
Efter nogle få forsøg lykkedes det at finde det rette tidspunkt, hvor stilleskruen skulle drejes (Timing)
for at overføre maksimal energi fra generator til batterier. Systemet krævede dog konstant overvågning
og justering for at være stabilt, hvilket betød mindre fritid til at læse i min medbragte bog
(Planlægning).
Efter et par timer rullede jeg op til betalingsanlægget til Storebæltsbroen, hvor en venlig funktionær
anviste mig et nydeligt stik.
Storebæltskaffe coming up
Storebæltbroens betalingsanlæg er om muligt endnu mindre interessant end Tølløse, så jeg
lænede mig velbehageligt tilbage på en græsskråning med min bog og en friskbrygget kop
Storebæltskaffe (Planlægning).
På den anden side af bæltet var der tilsyneladende stigende bekymring for, om #27 overhovedet ville nå
frem før efterårsstormene satte ind, og efter yderligere et par timer modtog jeg besked om at et
redningsfartøj var afsendt mod Nyborg.
Dette fik mig til at afbryde den uafsluttede opladning og ufortøvet begive mig mod en betalingsboks.
Uheldigvis havde Cirkus Benneweis besluttet sig for at krydse broen samtidig og hellere end at køre om bag i
køen (omkring Sorø), besluttede jeg mig for at vente (Timing), til der var en ledig stund.
Betalingsanlægget blev overstået, Rammstein sat på afspilleren og broen krydset med ca. 60km/t.
Flemming havde forinden sonderet terrænet og anbefalet 2. frakørsel frem for 1.
Tankstationen blev nået, stikket sat i stikkontakten, McDonald besøgt for lidt sen frokost umiddelbart
før to busser med fodboldfans afleverede deres last (Timing). Mens jeg kæmpede mig ud fra stedet
med et par McFeasts ringede telefonen og Keld Sølvstens milde røst spurgte mig, hvor fanden jeg var henne.
Et rendez-vous point blev fastlagt og mens de sidste bidder blev inhaleret, svingede redningsfartøjet ind
på pladsen (Timing).
#27 blev læsset, og hurtigere end man kan proppe 104Wh i et batteri, var vi på campingpladsen.
Planlægning og Timing er intet mod gode venner.
Tak for turen.
