Motorer

Pacific Scientific BA3740 og BA3742 (blå motor)


Foto: Ralf Wagner


Den oprindelige motor var BA3740 fra Pacific Scientific - normalt kaldet 'den blå motor'. Det har indtil nu ikke været muligt at finde ret meget information om den. Imidlertid ophørte produktionen af motoren i 1988, da den blev erstattet af BA3742, der elektrisk var stort set identisk, men som havde bedre køling.
Forskellen i de to motorer fremgår af typenummerets sidste to cifre, der angiver længden af ankeret i 1/8 tomme.
Hovedtal:
Ankermodstand: 55mΩ (egen måling).
Induktans: 220µH (egen måling).
Nominel/max strøm: 23.8A/200A
Motorkonstant: 0.10Nm/A (?)

Motoren gik først ud af produktion i 1996, men allerede i 1990 kom City udgaven efter en rekonstruktion af fabrikken. Den blå motor var i denne model skiftet ud med

Thrige-Titan TTL140B (rød motor)


Foto: Ralf Wagner


Denne motor anvendes stadig i de ellerter, der idag bliver produceret i Tyskland.
Til forskel fra den blå har den ikke permanente magneter. Dette indebærer både fordele og ulemper. Den største ulempe er, at den i normalkonfigurationen kræver en effekt på 80W for at genere et statisk magnetfelt. Dette blev i den blå dannet af de permanente magneter uden energiforbrug.
En fordel er, at da dette felt kan svækkes, kan motoren bringes op på højere omdrejninger ved samme spænding. En anden fordel er at kobbermodstanden er reduceret til 24mΩ.
Alligevel viser motoren sig at have en temmelig lav virkningsgrad, 65-75% afhængigt af koblingsmetoden.
Dette skal sikkert tilskrives hvirvelstrømstab i både rotor og stator, hvor den blå kun havde hvirvelstrømstab i rotor.

Hovedtal:
Ankermodstand @20ºC: 15,4mΩ
Seriemodstand @20ºC: 8.4mΩ
Shuntmodstand @20ºC: 15.65Ω
Induktans anker+serie: 836µH
Induktans shunt: 2.0 H.

Motorkonstant:

0.105Nm/A @ 100A (standard)

0.095Nm/A @ 100A (speed-kit)

0.080Nm/A @ 100A (turbo)

Bemærk at motorkonstanten er afhængig af strømmen pga. serieviklingen.

Nominel/max strøm: 100A/225A

Datablad over TTL140B (standard).
Datablad over TTL140B (Speed-kit).
Datablad over TTL140B (Ren seriemotor).

Kontakt:
Thrige-Titan

Lynch



Lynch motoren er som BA3742 en motor med permanente magneter. Men her holder ligheden op. Lynch motoren er en såkaldt plade- eller skivemotor med et minimum af jern i ankeret. Dette reducerer hvirvelstrømme og betyder en meget høj virkningsgrad. Da motoren samtidig kan aflevere op til 20kW er det ikke uden grund den anses for at være elektromotorernes Rolls-Royce. Prisen gør den også sammenlignelig.
Hvor TT motoren har en typisk virkningsgrad på 70%, har Lynch motoren en virkningsgrad på 88%. Eller sagt på en anden måde: Tabet i Lynch er typisk 12%, hvor det er 30% i TT motoren. En medvirkende årsag til det lave tab er en kraftigt reduceret kobbermodstand.

Hovedtal:
Ankermodstand @20ºC: 50mΩ (Her er jeg uenig med Lynch. Tidligere har firmaet angivet 16mΩ og min egen måling gav 18mΩ)
Induktans anker: 32µH (Også her er jeg uenig. Min måling gav 39µH.)
Motorkonstant: 0.16Nm/A (Ældre modeller: 0.15Nm/A)
Nominel/max strøm: 170A/400A (@36V), 170A/400A (@48V).

Datablad over Lynch (@36V).
Datablad over Lynch (@48V).

Kontakt:
Lemco Ltd.

Briggs & Stratton

Lynch motoren blev opfundet af Cedric Lynch, men bliver produceret af to konkurrerende fabrikker i England: Lemco og Lynch. Briggs & Stratton producerede indtil 2004 en lignende motor i USA. Denne motor har en lidt lavere performance (omkring 10%) end forbilledet på grund af svagere magneter. Til gengæld kostede den kun ca. 4000kr ($385 + forsendelse + evt. told/moms) mod ca. 11000kr for Lynch motoren. Til sammenligning koster en TTL140B lidt over 6000kr (fabrikkens oplysning).
B&S-motoren produceres ikke mere. Licensen udløb i 2004 Hovedtal:
Ankermodstand @20ºC: 16mΩ
Induktans anker: 39µH
Motorkonstant: 0.13Nm/A

Datablad: (Se blad for Lynch motor)




Der findes adskillige andre motorer, der kan bruges, men de her nævnte skulle dække mulighederne inden for pris og kvalitet.