Ellert Træf 2003

Det årligt tilbagevendende træf foregik på plænen ved Elmuseets hovedbygning i Tange og strakte sig fra torsdag til søndag, dog kunne nogle af de ivrigste entusiaster ikke vente og havde sat deres campingvogn op allerede onsdag.




De fleste ankom torsdag og fredag, nogle på trailer, andre ved egen kraft. Ikke bare de nærmeste, men fra hele landet. De der havde længst var kørt fra Nørresundby og Sjælland. Fra Sønderjylland havde der også sneget sig en enkelt Kewet med, der her ses den efter at have tilbagelagt over 200 km med én ladning undervejs.
 


Peter Odgaard fra Nørresundby forsøgte også at køre til træf ved egen kraft, men måtte opgive 5 km før "målet". Han havde dog været forudseende ved at tage en benzin-generator med, men denne viste sig dog i praksis at være uanvendelig til formålet. Mon ikke han havde klaret det sidste stykke uden denne ekstra ”ballast”? Her ses hans i øvrigt pænt ombyggede cabriolet ved ankomsten.



Torsdag og fredag gik med:


Ellert snak


Ellerthygge


At se og prøve hinandens Ellerter


Boldspil


At snakke med diverse journalister


 

Lørdag var den helt store træfdag. Om formiddagen blev der holdt taler af vores batteri-leverandør, Jysk Akkumulator Service, og Ellertens opfinder Steen V. Jensen fortalte bl.a. om den nye Cityel Fact Four som han har været med til at udvikle.

Om eftermiddagen var der samlet køretur til en parkeringsplads i Bjerringbro, hvorfra det store Ellert-orienteringsløb startede.


25 Ellerter og 1 Kewet med kurs mod Bjerringbro.


Og her på række i Bjerringbro

Deltagerne blev sendt ud på en tur rundt om Tange sø på 22 km, og undervejs skulle de løse forskellige opgaver. Her var det godt at kende sin Ellert, da deltagerne her fik testet deres viden om bl.a. Ellertens vægt, længde og reservedele. Ellert-orienteringsløbet endte med en sejltur i Tange Sø i en ellertbund.


Her ses Visti og Carsten i flot samarbejde


Henning og Michael havde fået lidt mere fart i "båden"


Om aftenen blev vinderen af det store Ellert-orienteringløb kåret. Vinderne blev Jørgen Nielsen, Hobro, S00392 som vandt et gavekort til Madsens Hotel på 800 kr. og Michael Ravn, Fredericia, S00987 vandt et gavekort til Jysk Akkumulator Service, Esbjerg, på 600 kr.


Ægte Ellerthygge ved grillen lørdag aften

Lørdag var dagen hvor vores forhandler Palle Beiskjær ankom sammen med Karl Nestmeyer og familien fra den tyske Ellert-fabrik. Med sig havde de bl.a. den nyeste Ellertversion "Fact Four", som hermed første gang blev præsenteret på et Ellert Træf. Det var også dagen hvor der blev skrevet dansk ellerthistorie, idet der for første gang i Danmark blev solgt en fabriksny importeret Ellert. Den lykkelige ejer af den nye gule Cityel Fact Four Targa er Vicky Thisting, som ikke er ny i ellertfaget da det er 3. gang at hun køber en fabriksny Ellert. Den første var en mini-el, den næste var en Miniel City, og nu kører hun Fact Four.




Her ses motor/transmission i den nye Fact Four

Arrangørene var meget i tvivl om hvem der skulle kåres som Ellertentusiast 2003. Der var mange kvalificerede til titlen, så det var først sent lørdag aften at der blev enighed om at det skulle være Eyfinnur "Finn" Heima fra Agerskov. Det skulle det være, da han havde medbragt både Ellert, hund, telt, mad og kone til Ellert Træf 2003! Derudover var der jo i samarbejde med fruen udviklet en enestående ellert-hundesele med kæder, så hunden blev siddende i Ellerten, når der åbnes for overdelen.




Flemming Poulsen`s overlæssede Miniel City, med sidepipe, klarede turen fra Næstved


Steen V. Jensen`s racer-ellert blev nøje studeret


Her demonstrerer Visti hvordan man kan bruge sin ladeledning som sjippetov (???)




Vi ses til Ellert Træf 2004!




På træf-arrangørernes vegne: Bent Sølvsten.