Batterier

Bly/syre batteriet

Batterierne er Ellertens 'benzintank'. Standardbatterierne er bly/syre-batterier og leverer 36V med en kapacitet på 90Ah.
Dette er kendt af de fleste og er fuldstændig forkert.
Den nominelle spænding ved et fuldt opladet batteri ligger på ca. 39V. Kapaciteten på 90Ah er ved total afladning over 5 timer ved 25ºC (nogle firmaer angiver ved 27ºC=300K).
Hvis vi antager, at batteriets indre modstand er 0.1Ω og vi belaster med 9.9Ω får vi en strøm på 36/10=3.6A.
Total effekt 129.6W. Heraf udgør nytteeffekten 3.62*9.9=128.3W og tabet er 1.3W. Vi får altså 128.3/129.6=99% af den energi, batteriet afleverer. Hvis vi forøger strømmen til det ti-dobbelte fås: Strøm: 36/1=36A. Total effekt 362*1=1296W. Nytteeffekt bliver 1166W, altså 90%.
Det skulle heraf fremgå, at mængden af energi vi kan udnytte fra batteriet er afhængig belastningen.
Tilbage til de 90Ah. For det første har vi sjældent 25 grader herhjemme, for det andet bruger vi mere end de 18A, der er afladningsstrømmen ved 5 timer, og endelig stopper Ellerten længe før vi når den totale afladning for at beskytte batterierne. Et mere realistisk skøn siger 40Ah og 37.5V, altså 1500Wh - eller energiindholdet i ca. 1/6 l benzin.


Yuasa (90Ah/C5, de originale Ellert-batterier)

Jysk Akkumulator Service
Uglvigvej 4
6705 Esbjerg Ø
Tlf. 7610 0134
Fax 7610 0135
(pris ca. kr. 3.150 for 3 stk. incl. fragt)


Trojan 31XHS (105Ah/C5)

M.P.X. Electra ApS.
Falkevej 30A
4600 Køge
Tlf. 5665 4111
Fax 5665 4977

Der er diskussion om kapaciteten af dette batteri. Trojan angav oprindelig 97Ah som 5-timers kapaciteten, men har for nylig ændret den til 105Ah. Batteriet er ikke ændret.
Underligt nok har de også ændret kapacitetsangivelsen for 30XHS til de 105Ah. Jeg må gå ud fra at de er begyndt at bruge et mere optimistisk kriterium for angivelse af kapacitet.
Fra anden side er angivet en kapacitet på 107Ah og endelig er det tilsyneladende det samme batteri, der af Banner sælges som et 109Ah.
Jeg har bedt Trojan om at kommentere men har intet svar fået.
Batteriet er en afløser for 30XHS (der var en afløser for NBW12-130) og har samme elektriske data. 31XHS er 24mm kortere end 30XHS, men er til gengæld 3mm højere.